Uddannelse 

Jeg har læst til kostvejleder på University College Sjælland 
Uddannelsens titel: Professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring.

Det er en uddannelse hvor man bliver specialiseret indenfor kost og ernæring, uddannelsen består af 7 semestre, det vil sige den varer 3½ år.

Denne uddannelse ligner på mange måder Diætist uddannelsen, da grunduddannelsen er den samme og vi har de fleste fag sammen. Forskellen er blot at jeg som speciale har valgt humanernæring, hvor diætisten har valgt diætistlinjen. Ved Human ernæring er der mest fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme, specielt har vores fokus lagt på vægttab.

Ved diætistlinjen er der fokus på helbredelse af sygdomme. Dog har jeg også modtaget undervisning omkring kost og sygdomme på humanernærings holdet da det meste af undervisningen er den samme som diætisterne modtager, derfor har jeg de faglige kompetencer til at kunne lave en korrekt kostplan, både til raske og syge.   

  

Erfaring

Jeg har igennem praktikperioder kostvejledt både børn og voksne, syge og raske, undervægtige og overvægtige. Herudover har jeg hjulpet venner og bekendte i det private løbende igennem min uddannelse. 

 

Vh. Dorte